Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Skovler millioner ind trods corona: - Det ligger ikke til os at klynke

En Skechers-butik i Paris. Foto: Skechers




Mandag den 19 april 2021 kl. 10:11 af: Kristian Holgersen

Succesfuld skokøbmand kan juble over fremgang og millioner på bundlinjen i 2020, hvor de fysiske butikker ellers måtte lukke i en periode.

Retten til at forhandle det amerikanske skomærke Skechers i hele Norden er lidt af et guldæg for selskabet Sports Connection, hvor forretningsmanden Peter Jørgensen er både direktør og hovedaktionær.

Gennem 2020, hvor coronakrisen især lade modebranchen under et hårdt pres, lykkedes Sports Connection alligevel med at overgå det foregående års rekordgode regnskab.

Mens markedet som helhed skrumpede, steg omsætning i Sports Connection Holding ApS fra 341,1 millioner kroner i 2019 til 378 millioner i 2020. På bundlinjen står 48,5 millioner kroner.

- Vores forretningsmodel har vist sin holdbarhed og modstået de omvæltninger, coronapandemien har udsat os for, siger Peter Jørgensen.

- Detailhandlen på vores største marked, det danske, blev ramt med en forhammer, da Danmark lukkede ned i marts i fjor, og vi måtte finde løsninger for at bringe alle så godt igennem sundhedskrisen som muligt, siger, han.

Måtte aflaste butikkerne

Undervejs i 2020 valgte Sports Connection frivilligt at lukke Skechers-butikkerne i de nordiske lande og i tyske Hamborg. Det varede i 14 dage.

For at aflaste de i alt 46 butikker og cirka 1.700 forhandlere, så de ikke blev oversvømmet af usolgte sko, blev varer holdt tilbage og placeret på egne lagre. Men det var også nødvendigt at leje sig til endnu mere plads.

- Det ligger ikke til os at klynke, men efter et forrygende 2019 så vi ind i det værste år nogensinde, siger Peter Jørgensen og fortsætter:

- Personligt er jeg glad for, at jeg havde været igennem finanskrisen og oplevet at stå på kanten af afgrunden, og at vore dedikerede medarbejdere i samtlige lande i alle dele af virksomheden har stået tæt sammen for at afværge følgerne af den nye krise. Vores normalt tætte fysiske kontakt til Skechers’ hovedkontor i Los Angeles var ikke mulig, og vi måtte lære i højere grad at begå os på Teams, siger Peter Jørgensen.

Vækst og kæmpe aftale med Skoringen

Efter 2020 er Sports Connection stærkt rustet til at fortsætte væksten, lyder vurderingen fra direktør og hovedaktionær Peter Jørgensen.

Sports Connection indgik i 2019 en aftale med Skoringen i Danmark og Norge om at åbne 150 shop in shop-butikker, og den plan er stort set fulgt til dørs i 2020. Derudover blev der åbnet fire egne Skechers-butikker, mens tre nye butikker er på trapperne i 2021.

- Vi har i 2020 fastholdt de planlagte investeringer i markedsføring og nye butikker, og vi har trimmet og optimeret logistik, IT og andre dele af vores forretning. Modsat konkurrenter har vi også styrket den decentrale struktur med nye salgsmedarbejdere til at understøtte salget på markederne. Jeg er positivt overrasket over, at det har været muligt at fastholde indtjeningen, og det er lykkedes med en øget toplinje og fokus på omkostninger, siger Peter Jørgensen.

LÆS OGSÅ: Meldte om indeks 15 i foråret: Nu kan skogigant gøre status



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD