Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Stop skævvridningen og vis erhvervssind: Udskyd udbetalingen af feriepenge og hjælp flere brancher!"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Matas-ejet selskab har åbnet første fysiske butik

Arkivfoto
Foto: detailfolk.dk



Fredag den 4 december 2020 kl. 10:10 af: Kristian Holgersen

De har allerede masser af aktiviteter på nettet. Men nu åbner Firtal Group også en fysisk konceptbutik. - Vi dypper tåen, siger direktør.

Selskabet Firtal Group, der siden 2018 har været en del af Matas-koncernen, står bag en ny konceptbutik i Aarhus.

Den har fået navnet Signatura og handler primært med skønhedsprodukter, fremgår det af et opslag fra Firtal Group på LinkedIn.

- I butikken vil vi samarbejde med den tilstødende hudplejeklinik og frisør, Xenobia, der vil tilbyde en lang række behandlinger med vores eksklusive produkter. Et besøg i butikken er derfor en unik mulighed for at blive inspireret og prøve nye produkter af, fremgår det af opslaget.

Firtal Group driver i forvejen ni niche-butikker på nettet med fokus på kropspleje og sundhed - herunder Helsebixen og Viivaa.

Dypper tåen

Med satsningen på en fysisk butik bevæger Firtal sig mere ind på Matas’ enemærker. I et interview med Finans forsikrer den adm. direktør, Mikkel Harken Salling, at der ikke er lagt op til indbrdes konkurrere.

Kunderne sætter pris på fysiske lokationer, og mange andre digitale spillere er også begyndt at investere i mursten, lyder forklaringen fra direktøren.

- Vi er ude at teste os selv i markedet. Der dypper vi tåen for at se, hvordan vi kan aktivere en fysisk butik sammen med vores digitale platforme,« siger Mikkel Harken Salling til Finans.

Matas har naturligvis flere butikker i Aarhus, hvor der blandt andet sælges skønhedsprodukter. For nylig åbnede kæden endda af sine hidtil største flagskibsbutikker i byen. den er en del af Matas Life-konceptet og har et areal på 460 m2, har Matas skrevet i en pressemeddelelse fra foråret.

LÆS OGSÅ: Suveræn sommer: Topchef melder om rekordvækst i Matas



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD