Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Høvler toppen af restancebjerget: Men butikkerne er stadig bundprop

Foto: detailfolk.dk



Høvler toppen af restancebjerget: Men butikkerne er stadig bundprop

Mængden af ubetalte huslejer falder i øjeblikket. Ifølge Jannick Nytoft, adm. direktør for EjendomDanmark, gælder det nu om at se fremad.

Mandag den 21 juni 2021 kl. 09:57 af: Kristian Holgersen

Endelig bliver mængden af ubetalte huslejer en smule mindre, viser opgørelse. Værst ser det stadig ud for butikkerne.

Da coronakrisen ramte sidste år, gik der ikke længe, før spørgsmålet om husleje blev et af de varmeste emner i detailbranchen.

Mange havde svært ved at finde midlerne, så restancerne begyndte at tårne sig op. På sit højeste var det samlede beløb af ubetalte huslejer helt oppe på 4,5 milliarder kroner for butikker, kontorer og andre erhvervslejere.

Men lige nu går det godt med at bekæmpe smitten af coronavirus i samfundet, og med langt færre restriktioner er det for alvor nu begyndt at gå den rigtige vej, viser en frisk opgørelse fra EjendomDanmark.

På en måned er der høvlet 1,6 milliarder kroner af restancebjergets top, så beløbet nu er 2,9 milliarder.

- Det er stadig et højt beløb, men det går den rette vej. Der er ingen tvivl om, at genåbningen spiller en hovedrolle i det. Mere normale tilstande er nødvendige, så de erhvervsdrivende kan køre deres virksomheder efter de gængse spilleregler og ikke er afhængige af særaftaler, siger Jannick Nytoft, adm. direktør i EjendomDanmark.

Butikker er hårdest ramt

Trods en opblomstring i detailhandlen gennem foråret, så er det stadig butikkerne, som har de største udfordringer med at betale husleje til tiden.

De skylder lige nu to milliarder i husleje, hvilket svarer til omkring 70 procent af det samlede bjerg af restancer. Men i forhold til måneden før er beløbet - trods alt - blevet 800 millioner kroner mindre.

- Butikkerne, og særligt dem i centrene, har været hårdt ramt af nedlukninger, siger Jannick Nytoft og fortsætter:

- De har været dybt afhængige af støtte fra deres udlejere, og den har de også fået. Men det er en midlertidig situation, så vi skal vende tilbage til normale tilfælde, hvor begge parter har mulighed for at overholde deres gensidige forpligtelser.

EjendomDanmark er erhvervsorganisationen for ejere, udlejere og administratorer af fast ejendom i Danmark.

LÆS OGSÅ: Organisation: - Det er en skrøne, at butikkernes huslejer bare stiger



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD