Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Coop henter nye topfolk ombord til global satsning

Niels Hartvig er en af to nye ansigter i bestyrelsen for Locybo A/S.




Onsdag den 21 april 2021 kl. 06:00 af: Redaktionen

To erhvervsprofiler har netop fået en plads om bordet hos et softwareselskab, som Coop har store planer med.

Stærke kræfter bliver hentet ind i bestyrelsen for Lobyco A/S, som dagligvarekoncernen Coop forsøger at gøre til et globalt softwareselskab.

Grundlæggeren af softwarevirksomheden Umbraco, Niels Hartvig, er det ene nye navn - Marc Fischli, partner i virksomheden Dunnhumby, som er blandt de førende inden for detailhandelsanalyser, er det andet.

- Med Niels og Marc i bestyrelsen har vi fået to internationale kapaciteter, med viden og erfaring i, hvordan man henholdsvis skalerer danskudviklet teknologi globalt og i, hvordan detailkæder over hele verden opererer, siger Kræn Østergaard Nielsen. Han er adm. direktør for Coop og bestyrelsesformand for Lobyco.

I forvejen bestod bestyrelsen af Morten Holm, Coops teknologidirektør, og Kræn Østergaard Nielsen.

Interesse fra hele verden

I øjeblikket fokuserer Lobyco A/S på at sælge teknologien bag Coop Appen, og ifølge den adm. direktør i Lobyco - Jan Madsen - er interessen stor.

Senest har Lobyco indgået en partneraftale med en af Islands største detailhandlere, Samkaup, som blandt andet får hjælp til at digitalisere deres loyalitetsprogram.

- Den teknologi vi har udviklet til Coop Appen, er unik, og interessen for den kolossal fra kæder fra hele verden. Vi er med ved bordet, når verdens største detailhandelsvirksomheder vælger deres digitale loyalitetsplatform, siger Jan Madsen.

LÆS OGSÅ: Coop giver abonnementer et skud: For rivalen blev det en fuser



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD