Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Stor butikskæde dropper at holde søndagsåbent

Henrik Clausen, adm.direktør i Davidsens Tømmerhandel. Foto: PR




Stor butikskæde dropper at holde søndagsåbent
Davidsens Tømmerhandel har sit hovedkontor i Kolding og de fleste af sine butikker i det sønderjyske. Foto: PR
Mandag den 8 november 2021 kl. 10:55 af: Kristian Holgersen

En opdatering af hele butikskonceptet får byggekæde til at holde fri om søndagen. Det skal fastholde de bedste medarbejdere.

Fremover vil Davidsens Tømmerhandel, som har godt og vel 20 butikker, holde søndagen hellig, mens kasseapparaterne fortsætter med at snurre ude hos de konkurrerende kæder.

De nye åbningstider med lukket om søndagen trådte allerede i kraft fra 1. november, og det er blot en af flere opdateringer af butikskonceptet, skriver Davidsens Tømmerhandel i en pressemeddelelse.

- På den måde kan vi skrue op for åbningstiderne og fagligheden de øvrige seks dage om ugen. Ikke mindst om lørdagen, hvor vi får mulighed for at have flere af vores dygtige fagfolk på arbejde, siger den adm. direktør, Henrik Clausen, om de nye åbningstider.

- Vi skal fortsætte med at kunne tiltrække og fastholde de bedste medarbejdere. Her har søndagsåbent været en udfordring. Derfor er det en beslutning, der også vil komme vores medarbejdere til gode, siger han.

Nul boligtilbehør - men mere faglighed

Den adm. direktør forklarer, at Davidsens Tømmerhandel ikke skal forsøge at ramme alle slags kunder. I stedet skal byggekæden bruge flere kræfter på de professionelle og de dygtige gør-det-selv-kunder.

Kursskiftet får Davidsens Tømmerhandel til at droppe flere typer af varer i butikkerne.

- Varegrupper som køkkengrej, boligtilbehør og modetøj vil ikke være en del af det fremtidige sortiment. Samtidig er der varegrupper, som vi prioriterer at flytte gradvist ud af de fysiske rammer og ind i vores onlineshop, siger Henrik Clausen.

Pladsen i butikkerne skal i stedet bruges på værktøj, maskiner, maling og gulve.

- Det skal komme vores professionelle håndværkskunder til gode, men bestemt også gør-det-selv-kunden og alle, der søger inspiration til indretning af hus og have, siger Henrik Clausen.

LÆS OGSÅ: Silvan ruller butikskoncept ud i hjertet af København



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD