Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"HVILKEN REJSE SENDES DINE KUNDER PÅ? ...og hvem er rejseleder?"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Stolt discountkæde runder 355.000 medlemmer af kundeklub





Torsdag den 15 august 2019 kl. 10:20 af: Kristian Holgersen

For et år siden sendte discountkæde en spritny medlems-app på gaden. Det har været en succes, som kunderne vender tilbage til.

Målrettet markedsføring og belønning til loyale kunder har været med til at trække over 355.000 medlemmer til Lidls digitale kundeklub, der blev lanceret for præcis et år siden.

Sådan lyder det fra discountkæden i en pressemeddelelse.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at der er hård kamp om brugernes opmærksomhed i den digitale verden, siger Thomas Thybo, digital manager i Lidl.

- Derfor har det også krævet enormt meget arbejde at udvikle og løbende tilpasse vores medlems-app, så den rent faktisk engagerer vores kunder, fortsætter han.

I 2005 åbnede de første 13 Lidl-butikker i Danmark. Siden er antallet vokset til 118.

Rabatter trumfer konkurrencer

Ifølge Lidl kan der normalt være en fare for, at kunderne hurtigt glemmer at bruge deres medlems-apps på telefonen. Men faktisk ser oplever discountkæden en stigning i engagementet blandt medlemmerne.

- Selvom vi er pivstolte af resultaterne her efter et år, så skal vi blive ved med at gøre os umage for at gøre det relevant og værdifuldt at være medlem af Lidl Plus, siger Thomas Thybo.

I marts introducerede Lidl eksempelvis en ordning, Bonus Plus, som belønner loyale kunder med en bonuskuponer.

- Vi har lært rigtig meget om vores kunder i det forgangne år. Blandt andet at de foretrækker kontante rabatter frem for at deltage i konkurrencer. Det fik os til at indføre Bonus Plus, som vi allerede nu har fået mange positive tilbagemeldinger på, siger Thomas Thybo.

LÆS OGSÅ: Discountkæde får tilført endnu flere millioner



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD