Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Kære Mette F & Co.: stop venligst opfordringen til at handle online NU – I skader danske arbejdspladser"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Status på den sorte uge: Folk shoppede løs på nettet

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 3 december 2020 kl. 11:41 af: Kristian Holgersen

De danske forbrugere gav netbutikkerne en travl uge, da Black Friday mange steder blev til Black Week. Se væksten dag for dag.

Tallene er efterhånden gjort op efter en rødglødende handelsuge på nettet, hvor de mange Black Friday-kampagner fik forbrugerne til lommerne.

Hos Dansk Erhverv Digital Handel (tidligere FDIH) lyder vurderingen, at den samlede omsætning for hele udsalgsugen lander på den gode side af tre milliarder kroner.

- Vi havde forudset en perfekt e-handelsstorm, og det fik vi. Forbrugerne begyndte allerede mandag at shoppe løs, og de stoppede først søndag aften, siger e-handelsdirektør Niels Ralund.

Han bider desuden mærke i tal fra DanDomain, som er udbyder for 6000 danske netbutikker. De har registreret den daglige vækst i omsætning for hver dag i ugen:

  • Mandag: 88 pct.
  • Tirsdag: 83 pct.
  • Onsdag: 66 pct.
  • Torsdag: 49 pct.
  • Black Friday: 25 pct.
  • Lørdag: 98 pct.
  • Søndag: 98 pct.

Fart på hos de store

Hos Nets er meldingen den samme. Fra mandag til torsdag registrerede betalingsvirksomheden markant flere onlinetransaktioner hos de 100 største webshops herhjemme.

Til gengæld slap danskerne gashåndtaget en smule fredag, inden lørdag og søndag igen satte markante onlinerekorder.

- Det er tydeligt at se, at danskerne har jagtet tilbud hele ugen. Det er slut med at sidde oppe hele Black Friday-natten på nettet og shoppe løs, siger Natalia Laursen. Hun er marketingchef hos Nets.

- Når vi sammenligner hele Black Friday-ugen med sidste år, har de største webshops haft en samlet stigning i deres salg på 20 procent. Vi har simpelthen set stigninger hele ugen, på nær fredag, hvilket sætter barren højt for næste års Black Week, siger hun.

Tal for udviklingen i antal transaktioner fra Black Friday-perioden 2019 til 2020 for de 100 største webshops herhjemme:

  • Mandag: 61 pct.
  • Tirsdag: 49 pct.
  • Onsdag: 27 pct.
  • Torsdag: 26 pct.
  • Fredag: -14 pct.
  • Lørdag: 67 pct.
  • Søndag: 53 pct.

LÆS OGSÅ: Første Black Friday-rekord er allerede i hus

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD