Så få netbutikker vil hoppe på dansk Amazon
Butikker vil lukke, når Amazon kommer til landet, lyder det fra branchen. Men de færreste vil sælge varer hos den amerikanske gigant.
De færreste af landets netbutikker forventer at blive en del af den danske version af Amazon.
Mens 12 procent af netbutikkerne allerede sælger produkter gennem online markedspladser, så er det kun fire procent, som har tænkt sig at gøre brug af Amazon. Det viser en rundspørge fra FDIH.
- Jeg vil ikke forholde mig til, om det er en god ide eller ej at sælge via Amazon, siger Niels Ralund. Han er adm. direktør i FDIH.
- Men jeg glæder mig over, at langt de fleste e-handlere og virksomhedsledere i dag har gjort sig overvejelser om Amazon. Det øger muligheden for at få succes – ligegyldigt om du tager kampen op med Amazon eller sælger via Amazon, siger direktøren.
Butikker må lukke
Den lille opbakning fra netbutikkerne ændrer dog ikke ved, at en dansk markedsplads fra Amazon kommer til at skærpe konkurrencen i betydelig grad.
Ifølge rundspørgen fra FDIH regner 79 procent af e-handelsvirksomhederne med, at Amazons danske satsning vil føre til lukkede netbutikker. Lidt færre - 69 procent - forudser, at det også vil føre til lukninger i den fysiske detailhandel.
- Det er ikke en tilfældig udenlandsk kræmmer, der rykker ind, siger Niels Ralund og fortsætter:
- Det er en af verdens mægtigste virksomheder, der har en tilsyneladende umættelig appetit. Allerede nu er de blandt de største herhjemme, og når de for alvor satser på Danmark, vil de utvivlsomt snuppe en endnu større markedsandel. Det kommer butikkerne til at mærke.
Et bedre forsvar
I Tyskland og USA sidder Amazon på omkring halvdelen af det samlede marked på nettet. På det britiske marked er det en tredjedel.
Så vidt kommer det ikke til at gå i Danmark lige med det første, lyder vurderingen fra Niels Ralund. Virksomhederne er nemlig godt rustet.
- E-handelsmarkedet er ganske modent i Danmark, og de danske e-handlere har heldigvis haft god tid til at forberede sig på Amazon, så jeg forventer ikke, at de tromler det danske marked, som vi har set andre steder, siger Niels Ralund.
7 ud 10 danske netbutikker vurderer, at Amazon i løbet af to år vil sidde på mindst 10 procent af e-handelsmarkedet. Det svarer til cirka 15 milliarder kroner om året.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Læs artiklen her
Seneste nyheder
Hårde restriktioner preller af på optimistiske forbrugere
Tidsindstillet moms-bombe truer tusindvis af virksomheder
Dagrofa finder ny kædedirektør til Meny
Nye krav belaster kundeservice hos butikker
Nye tal: Flere ser bort fra udenlandske giganter på nettet
Overskuddet vender tilbage i Bahne trods coronakrise og nedlukninger
Så meget omsætning beholder varehuskæde under nedlukning
Coop tager hul på 2021 med en milliardhandel
Seneste afstemninger
Er det en fornuftig beslutning at lukke specialhandlen ned grundet smittespredning?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan endte den samlede Black Friday omsætning i år sammenlignet med 2019?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan forventer du Black Friday omsætningen bliver i år sammenlignet med 2019?
Bør butikkerne gennemføre Black Friday i 2020?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Hårde restriktioner preller af på optimistiske forbrugere
Tidsindstillet moms-bombe truer tusindvis af virksomheder
Dagrofa finder ny kædedirektør til Meny
Nye krav belaster kundeservice hos butikker
Nye tal: Flere ser bort fra udenlandske giganter på nettet
Seneste blogindlæg
Kære Mette F & Co.: stop venligst opfordringen til at handle online NU – I skader danske arbejdspladser
Den fysiske butiks største trussel!
6 tips til at gøre din webshop mere brugervenlig
Tobakslov skal være effektiv – men med en højere grad af metodefrihed til detailhandlen
Absurd ”Postmand Per-afgift" fra regeringen vil skade konkurrenceevnen og danske netbutikker