Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Skævvridning: Regeringens hjælpepakke vil øge butiksdøden i bymidterne"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Metrobyggeri trækker Burger King ned

Foto: detailfolk.dk



Onsdag den 30 maj 2018 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Det seneste overskud fortaber sig i horisonten hos selskabet bag Burger Kings danske restauranter.

Trods et menukort med den kendte Whopper og burgere som den store Angry Bacon King, så fortsætter Burger King med at tabe millioner. 

I årsregnskabet fra Nordic Service Partners A/S, selskabet bag de 18 Burger Kings på det danske marked, står der for syvende år i træk et minus på bundlinjen - denne gang på 6,8 mio. kroner.

Men allerede fra næste år bliver den røde stime brudt, forventer ledelsen, som kommer med en helt specifik årsag til resultatet for 2017.

- Årets resultat, der er utilfredsstillende, er påvirket af metrobyggeri i København, skriver ledelsen i regnskabet, hvor det også bliver fremhævet, at man er sikret økonomisk støtte af NSP Holding indtil udgangen af året.

Mens bundlinjen stadig bløder, så gik bruttofortjenesten i 2017 en lille my frem til 92 mio. kroner. Der er dog stadig et godt stykke vej op til McDonald's, som i seneste årsregnskab fik et trecifret millionoverskud ud af sine 88 spisesteder.

LÆS OGSÅ: Kendisser tabte millioner på underskuds-burgere



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD