Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"TikTok baner vejen for nye marketing strategier - Lær trenden at kende"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Med nye navne på topniveau er Sportmaster klar til ekspansion

De fem tilføjelser på ledelsesgangen i Sportmaster og den adm. direktør, Andreas Holm.




Fredag den 5 november 2021 kl. 06:00 af: Redaktionen

Siden årsskiftet har Sportmaster oprustet med fem nye navne på ledelsesniveau. De skal gøre vækstplanerne til virkelighed.

Holdopstillingen er kommet på plads i toppen af Sportmaster.

Fra januar til september i år har den landsdækkende sportskæde indlemmet i alt fem erfarne navne på direktørgangen, som skal være med til at føre vækstplanerne ud i livet. Blandt dem er blandt andet en Head of Retail og en Head of Finance, skriver Sportmaster i en pressemeddelesle

- Jeg har valgt en række profiler, der er markant stærkere på hver deres område, end jeg er. De kan og skal udfordre mig og Sportmaster i målet om en langsigtet kontinuerlig forbedring af vores performance, siger Andreas Holm, adm. direktør i Sportmaster.

- Deres grundopgave er, at de skal bære deres eget forretningsområde frem. Alle i ledelsesteamet skal udfordre hinanden og sikre, at det, vi gør og sætter i værk, er sund forretning. Med den her type ledelsesgruppe bliver vi hurtige og mere agile i vores beslutningsform, siger han.

Stort branchekendskab

Alle de nye ansigter kan byde ind med erfaring fra solide brands, forklarer Andreas Holm.

- Der er tale om ekstremt stærke retail-profiler, som kender branchen og har det til fælles, at de alle er drevet af en stor interesse i kunden og samtidig evner at spille sammen, siger topchefen og fortsætter:

- Det er vigtigt for mig, at alle er meget kundefokuserede uanset, hvor i vores organisation, de sidder,.

Sportmasters ledelsesgruppe består af 12 medlemmer. De bliver troeholdere på sportskædens bestræbelser på at blive stærkere på omnichannel og åbningen af flere butikker i Norden.


Overblik: Her er de nye navne

Sportmaster har udarbejdet denne oversigt over de nye navne på ledelsesniveau, hvor deres kompetencer også bliver gennemgået.

Sarah Chu Twisselmann, Head of Digtal & Marketing
37 år, tiltrådt 1. Februar 2021.

- Kommer fra en international topstilling som Head of Marketing hos Ecco i Shanghai, før det Senior Marketing Manager (Shanghai) samt Regional Marketing coordinator i Amsterdam.

- Har et stærkt kommercielt fokus og mange års erfaring med internationale virksomhedsekspansioner. Arbejder konstant og dedikeret på at optimere den digitale kunderejse og er drevet af at skabe en kundevendt og datadrevet kultur.

- Varetager desuden to bestyrelsesposter og har flere på CV’et.

Mikael Sloth, Head of Retail & Team Sport
46 år, tiltrådt 1. september 2021

- Har de seneste seks år siddet som Sales Director hos Nike DK og inden da som Category Director for Nike Football.

- Forbrugerne sættes altid i første række. Evner at vide, hvad forbrugerne gerne vil have, før de selv ved det. Er drevet af at udvikle fremtidens retail (post Covid-19) og samtidig være drivkraft bag den interne talentudvikling i SPortmaster.

Louise Vedel, Head of Finance
45 år, tiltrådt 14. Juni 2021

- Har siddet som Finance Director hos Hugo Boss de sidste 12 år, før det hos Georg Jensen og SAND.

- Kalder gerne sig selv en atypisk finance-profil, da mindsettet er kommercielt og med et ekstremt stort fokus på, at Finance skal bidrage til virksomhedens vækst – de opgaver, der fokuseres på, bør så vidt muligt skabe værdi for forretningen.

Stephan Schöning, Head of IT
45 år, tiltrådt 1. September 2021

- Har senest arbejdet som IT-manager hos Illum og før det som IT-manager og IT-ekspansionsansvarlig for H&M i Tyskland, Polen, Ungarn, Tjekkiet og Danmark.

- Dedikeret og analyserende med en bred erfaring inden for optimering og supportering af arbejdsgange og salgsprocesser samt fremtidssikring virksomhedens systemer.

Dorthe Bloch, Head of Purchase & Category Management
52 år, tiltrådt 1. maj 2021

- Kommer fra en stilling som Markedsdirektør hos Shoe-D-Vision og før det CSO og retaildirektør hos Silvan samt Country Manager hos Stadium i Danmark og Tyskland.

- Har en bred forståelse for værdikæden og samspillet mellem strategi og det operationelle niveau, som er oparbejdet igennem ledende stillinger i større danske retailkæder.

Kilde: Sportmaster


LÆS OGSÅ: Sportmaster snubler på vej ud af økonomisk krise: Taber millioner

 



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD