Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Lad de ansatte i butikkerne slippe for mundbind

Foto: detailfolk.dk



Torsdag den 25 november 2021 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

Fra på mandag bliver krav om mundbind genindført i butikkerne, hvis regeringen ellers får sin vilje. HK Handel vil skåne medarbejderne.

På et pressemøde onsdag eftermiddag kunne sundhedsminister Magnus Heunicke (A) fortælle, at regeringen vil indføre en række restriktioner for at dæmpe den stigende coronasmitte.

Krav om mundbind i alle landets butikker er en af regeringens forslag, som Folketingets Epidemiudvalg skal tage stilling til torsdag eftermiddag. Hvis det ender med en godkendelse, træder de skærpede restriktioner i kraft fra på mandag.

Julehandlen kan altså meget vel komme til at foregå med mundbind for andet år i træk. Men står det til fagforeningen HK Handel, kommer det kun til at gælde for kunderne. Butikkernes medarbejdere bør skånes i denne omgang.

- Vi ser også med bekymring på de stigende smittetal særligt i en tid, hvor vi går en travl shoppeperiode i møde med Black Friday og julehandel, siger Mette Høgh, formand i HK Handel.

- Vi vil dog være kede af, hvis kravet om mundbind også skal omfatte butiksansatte, da det er meget indgribende i deres arbejdsdag at skulle have mundbind på en hel dag, og det går selvfølgelig ud over deres arbejdsmiljø, siger Mette Høgh.

Der findes andre måder at holde smitten nede i detailhandlen, lyder argumentet fra formanden, som sætter sin lid til coronapasset.

- Om få dage kan arbejdsgivere kræve at se et gyldigt coronapas hos deres ansatte, og derfor vil der på denne måde være en mulighed for sikre, at det ikke er hos de ansatte, at smitten får lov til rase. Hvis kunderne så samtidig har mundbind på, så bliver der taget et fælles ansvar for at mindske risiko for smitte, siger Mette Høgh.

LÆS OGSÅ: Aftale om særregler skal lette presset i detailhandlen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD