Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Er søgemaskineoptimering relevant for den fysiske butik?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Fremlægger vild årsplan for nye butikker: De giver eksponering

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 31 januar 2020 kl. 10:19 - Kilde: Børsen

Det kommer til at regne med nye butikker i 2020. Medejeren af dansk modebrand går efter at fordoble antallet - og lidt til.

Regntøjsfirmaet Rains åbner gevaldigt op for sluserne i 2020, hvor der er planer om at åbne hele 30 nye butikker.

Det vil i så fald bringe det samlede antal op på 55 - altså mere end en fordobling, skriver Børsen.

Rains har tidligere haft udbrud af butiksåbninger. Gennem den sidste halvdel af 2018 åbnede virksomheden eksempelvis en butik hver anden uge i snit, men denne gang er planerne mere ambitiøse.

- Det har vist sig, at vores egen retail (Rains-butikkerne, red.) er sindssygt vigtig for eksponeringen af hele kollektionen, siger Daniel Brix Hesselager til Børsen. Han er medejer og ansvarlig for detailområdet.

- For få år siden troede man, at nu ville nethandlen tage helt over fra butikkerne. Det holder ikke. Butikkerne er et vigtigt led, fortsætter han.

Rains blev stiftet i 2012 og kunne fire år efter slå dørene op for sin første konceptbutik i Aarhus. Siden har virksomheden åbnet butikker med moderigtigt regntøj i byer som Paris, Amsterdam, Moskva og New York.

I årsrapporten for 2018 kunne Rains ApS bogføre et samlet resultat på små 21 millioner kroner, mens bruttofortjenesten lød på 52 millioner.

LÆS OGSÅ: Er næsten ukendt herhjemme: Dansk kæmpe åbner flagskibsbutik

Læs hele artiklen på Børsen


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD