Forhøjer skattefri grænse: Så dyre må chefens gaver være
Måske bliver der i år skruet lidt ekstra op for de julegaver, som mange arbejdspladser giver deres ansatte. Det skyldes ny beløbsgrænse.
Selvom der stadig er længe til jul, så er det aldrig for tidligt at tænke på en af de vigtigste traditioner - nemlig gaverne.
Flere medarbejdere i Salling Group klager - ifølge Ekstra Bladet og BT - eksempelvis over, at de denne gang ikke får en traditionel julegave, men derimod ekstra procenter i koncernens butikker.
Om gaven fra Salling Group er god eller dårlig, findes der nok ikke et objektivt svar på. Men faktisk er der i år mulighed for at give lidt dyrere firmagaver uden at skulle finde en plads til skattefar rundt om julebordet.
Den skattefrie grænse for julegaver er blevet forhøjet fra 800 til 900 kroner, skriver konsulenthuset PWC i en pressemeddelelse. Ofte kan værdien endda skrues yderligere op.
- Virksomhederne har mulighed for at give medarbejderne en lidt større julegave end tidligere på grund af den forhøjede skattegrænse, siger Per Ørtoft Jensen. Han er partner og skatteekspert i PwC.
- Hvis julegaven har en værdi på 900 kroner, vil den altid være skattefri, men hvis gaven har en værdi på mellem 900 og 1.200 kroner, afhænger skattefriheden af, om medarbejderen har fået andre goder i løbet af året. Hvis julegavens værdi overstiger 1.200 kroner, vil beløbet altid være skattepligtigt, siger han.
Sådan bestemmes julegavens værdi
Det er ikke julegavernes pris i butikkerne, men derimod anskaffelsesprisen, som er afgørende for, hvornår der skal betales skat, skriver PWC.
Så det kan være en fordel, hvis arbejdsgiveren er god til at forhandle.
- Som udgangspunkt gælder markedsværdien, når man skal værdiansætte en julegave, men i praksis er det arbejdsgiverens aktuelle indkøbspris, der fungerer som den skattepligtige værdi, siger Per Ørtoft Jensen.
- Det betyder, at selvom varen reelt set har en markedsværdi, der overstiger 900 kroner, har arbejdsgiveren alligevel mulighed for at give produktet som en skattefri julegave, fordi gaven er forhandlet hjem til en pris, som ikke overstiger 900 kroner, fortsætter han.
Salling Group kalder gave for historisk stor
For at vende tilbage til julegaven fra Salling Group, så har koncernens kommunikationschef, Kasper Reggelsen, været ude at forsvare valget om at give ekstra procenter.
- Vi har givet årets julegave i den bedste mening og med ønsket om netop i år at give en særlig god gave dels til vores kollegaer, men i lige så høj grad til deres familier. Der er tale om en historisk stor julegave, siger han til BT.
Blandt medarbejderne er der utilfredshed over, at man bliver pålagt at handle ind i Salling Groups butikker, at rabatterne ikke gælder alle typer varer og at de først bliver udbetalt i forbindelse med lønnen i januar.
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Relaterede nyheder
Afstemning
Læs artiklen her
Seneste nyheder
Hårde restriktioner preller af på optimistiske forbrugere
Tidsindstillet moms-bombe truer tusindvis af virksomheder
Dagrofa finder ny kædedirektør til Meny
Nye krav belaster kundeservice hos butikker
Nye tal: Flere ser bort fra udenlandske giganter på nettet
Overskuddet vender tilbage i Bahne trods coronakrise og nedlukninger
Så meget omsætning beholder varehuskæde under nedlukning
Coop tager hul på 2021 med en milliardhandel
Seneste afstemninger
Er det en fornuftig beslutning at lukke specialhandlen ned grundet smittespredning?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan endte den samlede Black Friday omsætning i år sammenlignet med 2019?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan forventer du Black Friday omsætningen bliver i år sammenlignet med 2019?
Bør butikkerne gennemføre Black Friday i 2020?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Hårde restriktioner preller af på optimistiske forbrugere
Tidsindstillet moms-bombe truer tusindvis af virksomheder
Dagrofa finder ny kædedirektør til Meny
Nye krav belaster kundeservice hos butikker
Nye tal: Flere ser bort fra udenlandske giganter på nettet
Seneste blogindlæg
Kære Mette F & Co.: stop venligst opfordringen til at handle online NU – I skader danske arbejdspladser
Den fysiske butiks største trussel!
6 tips til at gøre din webshop mere brugervenlig
Tobakslov skal være effektiv – men med en højere grad af metodefrihed til detailhandlen
Absurd ”Postmand Per-afgift" fra regeringen vil skade konkurrenceevnen og danske netbutikker