Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Content Marketing: Sådan sælger du dit produkt – uden at sælge"

- Thomas Bogh, Bonzer
Læs bloggen her

Ekspansiv køkkenkæde får ny chef til udenlandsk satsning

Foto: Svane.com



Fredag den 14 februar 2020 kl. 10:21 af: Kristian Holgersen

En ny landechef skal arbejde på at fordoble antallet af butikker i Norge, lyder det fra dansk køkkenkæde.

Lige nu har Svane Køkkenet gang i en større ekspansion på det norske marked, hvor køkkenkæden indtil videre har åbnet otte butikker.

Men ambitionerne rækker længere end det. Svane Køkkenet skulle gerne blive landsdækkende med en flåde på 15-18 butikker, lyder meldingen.

For at understøtte den målsætning, bliver der nu hentet forstærkning ind på ledelsesgangen. Fra april tiltræder norske Glenn Andresen således som landechef for Svane Køkkenet i Norge.

- Vi glæder os over tilføjelsen af denne lederprofil med den helt rette baggrund og ser frem til at Glenn sammen med resten af organisationen kan sætte yderligere tryk for vores salg til særligt det professionelle marked i Norge, siger Ole Lund Andersen i en pressemeddelelse. Han er administrerende direktør i TCM Group - koncernen bag Svane Køkkenet.

- Derudover har vi et klart mål om at etablere flere Svane-butikker i de største byer, hvor vi oplever meget stor interesse for vores design og innovative løsninger, fortsætter Ole Lund Andersen.

Glenn Andresen har tidligere har været salgs- og marketingschef og country manager for henholdsvis Sigdal og Norema (del af køkkenkoncernen Nobia) i Norge. Desuden har Glenn Andresen en del erfaring inden for rekruttering, skriver TCM Group

Svane Køkkenet har 28 butikker i Danmark. Køkkenkæden er en del af TCM Group ligesom Tvis Køkkener, Nettoline og Kitchn. Årsregnskabet for koncernen bliver lagt frem senere på måneden.

LÆS OGSÅ: Tidligere Bestseller-mand hopper fra sten til sten i køkkenbranchen



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD