Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Ejer vil sælge Magasin: Dansk gigant siger nej tak

Foto: Pressefoto



Tirsdag den 15 september 2020 kl. 11:46 - Kilde: Flere medier

Den britiske ejer er begyndt at forberede et salg af Magasin, som kunne indbringe et milliardbeløb. En mulig dansk køber melder pas.

Stormagasinerne i Magasin-kæden kan meget vel ende på nye hænder inden alt for længe. Det skriver The Times.

Ifølge det britiske medie har den nuværende ejer - Debenhams - taget hul på de første stadier af en salgsproces med assistance fra en investeringsbank og et advokatfirma.

Prisen skulle ligge på omkring 150-200 millioner pund. For et par år siden blev der afgivet et købsbud på 100 millioner pund, men den handel blev aldrig gennemført, kunne mediet Drapers berette om.

En af de mulige købere fra Danmark kunne være Salling Group, som tidligere er blevet sat i forbindelse med Magasin. Men topchef Per Bank melder hus forbi i Finans, hvor han henviser til et tidligere svar fra 2018:

- Vi har sagt nej tak til at indgå i en proces om Magasin. Vores Salling-stormagasiner er inde i en rigtig flot udvikling, men jeg vurderer ikke, at vi skal bruge kapital på flere stormagasiner. Vores fokus ligger på at udvikle den nuværende forretning, selvom vi selvfølgelig også holder øje på nye muligheder, sagde Per Bank til Finans dengang.

I 2009 købte Debenhams, som ejer varehuse i hele verden, danske Magasin af investorgruppen Magillum for en sum af 101 millioner kroner. Siden har Debenhams haft det svært økonomisk, og lige nu er selskabet under rekonstruktion for at undgå en konkurs, som Detailfolk tidligere har skrevet om.

LÆS OGSÅ: Lakridskongen åbner butik i verdenskendt stormagasin



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD