Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Den fysiske butiks største trussel!"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Derfor siger Holch Povlsen nej tak til en professionel bestyrelse

Foto: PR



Onsdag den 24 november 2021 kl. 11:53 - Kilde: Finans

Typisk har milliardkoncerner en bestyrelse af medlemmer udefra. Men i Bestseller har Anders Holch Povlsen valgt en anden model.

I modekoncernen Bestseller er Anders Holch Povlsen det naturlige midtpunkt som både ejer og topchef.

Han har heller ikke en professionel bestyrelse at tage sig af. I stedet sidder moderen - Merete Bech Povlsen - som formand for den lille, eksklusive klub, der også tæller faderen Troels Holch Povlsen.

Til Finans forklarer Anders Holch Povlsen, hvorfor han foretrækker det private ejerskab.

- Det er nemt at være en bestyrelse og så have en del af ansvaret, siger han til erhvervsmediet og fortsætter:

- Mit problem er, at til syvende og sidst er det mit ansvar, og det tror jeg faktisk, at mine medarbejdere kan mærke. De ved, hvem de skal gå til, hvis der er noget. Held og lykke med at gå til en bestyrelse, siger han og holder en pause på seks sekunder.

Ifølge cvr-registeret består bestyrelsen i Bestseller A/S af formand Merete Bech Povlsen, Lise Kaae (adm. direktør for Heartland, red), Finn Poulsen (medejer af kæden Only med Bestseller), Troels Holch Povlsen og Anders Holch Povlsen.

I det netop overståede regnskabsår, som strakte sig fra fra august 2020 til juli 2021, steg omsætningen i Bestseller A/S med ni procent til 26,4 milliarder kroner.

Men tallet på bundlinjen er det klart mest iøjnefaldende: 4,6 milliarder kroner har Bestseller tjent før skat, og så højt har niveauet aldrig været før.


BESTSELLER A/S

Bestseller har rundt regnet 20 mærker, hvoraf Jack & Jones og Vero Moda er blandt de mest kendte. I alt råder modekoncernen over 2500 butikker og har derudover tøj liggende hos en lang række eksterne forhandlere.

Omsætning
2020/21: 26.405
2019/20: 24.113
2018/19: 25.800

Resultat før skat
2020/21: 4.604
2019/20: 776
2018/19: 2.775

Årets resultat
2020/21: 3.609
2019/20: 415
2018/19: 2.108

Kilde: Bestseller


LÆS OGSÅ: Holch Povlsen går på weekend med uhørt overskud og en hæderspris under armen

Læs hele artiklen på Finans


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9B | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD