Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Er søgemaskineoptimering relevant for den fysiske butik?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Danske giganter står bag ny detailuddannelse på universitetet

Foto: detailfolk.dk



FAKTA

Uddannelsen hedder Commercial and Retail Management.

Den kommer til at foregå på School of Business and Social Sciences, som hører under Aarhus Universitet.

Følgende virksomheder er med:

- Arla
- Bestseller
- Danish Crown
- Dagrofa
- Jysk
- KFI Erhvervsdrivende Fond
- Mærkevareleverandørerne
- Rema 1000
- Salling Group

Fredag den 11 oktober 2019 kl. 10:47 af: Kristian Holgersen - 0

Den nye uddannelse foregår på Aarhus Universitet og er den første af sin art herhjemme. Flere af de helt store er med ombord.

Til næste år er Aarhus Universitet klar til at tage imod den første gruppe studerende på en helt ny kandidatuddannelse i commercial and retail management.

Flere af detailhandlens helt store aktører er med på vognen. De kommer til at spille en aktiv rolle gennem forelæsninger, projektforløb og kandidatafhandlinger, ligesom de stiller et større antal relevante studiejob til rådighed for de studerende.

- Samarbejdet med en bred vifte af sektorens virksomheder giver os mulighed for at tilbyde en både specialiseret og samtidig bred kandidatuddannelse inden for en sektor, der beskæftiger tusindvis af medarbejdere, og som er en af hjørnestenene i et industrialiseret samfunds økonomi, siger Per Andersen, prodekan for uddannelse på Aarhus BSS.

- Internationalt set findes der kun ganske få uddannelser med samme bredde inden for sektoren, fortsætter han.

Skal ruste de studerende til fremtiden

Uddannelsen skal imødekomme udviklingen inden for detailhandlen, som for tiden møder nye udfordringer i form af digitalisering, big data, håndtering af flere salgskanaler og global konkurrence.

De studerende ender med at få titlen cand.merc. i Commercial and Retail Management og skal være i stand til at få en karriere inden for hele detail- og mærkevaresektoren.

- De nye kandidater bliver et godt match til de roller, vi skal udfylde i de kommende år i Jack & Jones, siger Ole Bech. Han er Retail Buying Director hos tøjmærket..

- Indgående kendskab til ledelsesaspektet i at drive en stor detailforretning vil være et værdifuldt udgangspunkt at have for de talenter, vi skal rekruttere til denne del af vores forretning, fortsætter han.

En ny detailprofessor

Gruppen af virksomheder, som har været med til at stable uddannelsen på benene, finansierer også et professorat på Aarhus Universitet.

- Godt købmandskab er i dag en højt specialiseret egenskab, der rækker langt ud over blot at være indkøb til den rigtige pris og salg med en fortjeneste, siger Joachim Nisgaard. Han er Group Senior Director i Talent Management & Learning hos Salling Group, som er med i projektet.

- Det er en kompleks mekanisme, der kræver indgående indsigt i alt fra strategier over relationer til forbrugeradfærd, og alt det skal uddannelsen rumme, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Meny vil uddanne personalet i tidens megatrend



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD