Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Alle kender ROI, men har du fokus på ROE?"

- Morten Max, MAX - Retail Made Simple
Læs bloggen her

Dansk satsning sætter rekord i åbningsweekenden





Tirsdag den 8 oktober 2019 kl. 11:12 af: Kristian Holgersen - 0

Kunder i rekordstort antal lagde vejen forbi en svensk modekæde, der nu har åbnet en butik her i landet.

I fredags kunne den svenske modekæde Lindex fejre åbningen af en butik i shoppingcentret Field’s, som meget vel kan blive starten på en større udrulning af konceptet herhjemme.

Efter at have tygget lidt tallene for den travle åbningsweekend, står det klart, at næsten 14.000 kunder var forbi butikken. Det er rekord for modebutikker i Field’s, fremgår det af en pressemeddelelse fra Lindex.

- Vi er helt overvældede af den fantastiske modtagelse, som Lindex modtog fra vores kunder. Det er tydeligt, at folk har savnet at have Lindex på det danske marked, siger Thomas Thomsen. Han er Shopping Center Manager i Field’s.

- Vi har aldrig før i Field’s historie set en modebutik tiltrække så mange gæster og skabe kø gennem det meste af første sal, slår han fast.

Planlægger flere butikker

På de sociale medier er Lindex også ved at få hul igennem. I hvert fald har de sammenlagt fået over 20.000 følgere på Facebook og Instagram.

Modtagelsen bekræfter de to franchisetagere i Danmark - Loa D. Kristjansdottir og Albert Thor Magnusson - i deres plan om at rulle konceptet videre ud i landet. Både fysiske butikker og en netbutik på tegnebrættet.

- Det er nu 10 år siden, vi etablerede den lille startup-virksomhed, der solgte børnetøj fra Lindex gennem facebook. Med det i tankerne er det helt utroligt at åbne en butik i detailhovedstaden København for sådan et fænomenalt stort antal kunder, siger Loa D. Kristjansdottir.

Lindex blev grundlagt i 1954 og har næsten 500 butikker - omkring 350 af dem ligger i Norden.

LÆS OGSÅ: Modekæde tager hul på kæmpe drømme om udlandet



Flere detailnyheder Gå til forsiden

Kommentér denne artikel. (Du kan blive den første)



Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:



Kommentarer

Skriv kommentar med profil

> Log ind her, eller opret profil her


Skriv kommentar uden profil

> Vi benytter Google antispam løsning for din sikkerhed

Navn
E-mail (Vises ikke)
Husk den gode tone :-)






Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD