Dagrofa finder ny kædedirektør til Meny
Koncernledelsen i Dagrofa
Tomas Pietrangeli, koncernchef
Henrik Christiansen, CFO
Richo Boss, kædedirektør, MENY
Kædedirektør, SPAR, Min Købmand og Let-Køb - vakant
Laura Marie Larsen, HR- direktør
Sune Vorre, IT- direktør
Mariam Skovfoged, kommunikationsdirektør
Michael Christensen, kategoridirektør
Niels Miles Frandsen, adm. direktør i Dagrofa Foodservice
Lars Arnløv Jørgensen, adm. direktør i Dagrofa Logistik
Kilde: Dagrofa
Inden Dagrofa tager næste skridt i koncernens “strategiske rejse,” bliver der sat friske kræfter ind på to tunge poster, siger topchefen.
Fødevarekoncernen Dagrofa ændrer i holdopstillingen på øverste niveau for at være endnu bedre rustet til at lægge strategien for de kommende år.
Den hidtidige kædedirektør for Spar, Min Købmand og Let-Køb - Richo Boss - rykker over til en tilsvarende stilling i dagligvarekæden Meny. Samtidig bliver Niels Miles Frandsen hevet ind som direktør for Dagrofa Foodservice.
Sidstnævnte kommer direkte fra Mellemøsten, hvor han har været adm. direktør for virksomheden Alyasra Foods.
- Vi er kommet langt med vores ”StærkereSammen”-strategi, og 2021 er året, hvor vi sigter mod sorte tal, siger Tomas Pietrangeli. Han er koncernchef i Dagrofa.
- Men 2021 er også afsættet for den næste strategiperiode i Dagrofa, hvor vi skal stå endnu stærkere på markedet, være mere offensive og endnu mere relevante for vores kunder. Vi skal således inden længe i gang med at formulere og definere den næste del af vores strategiske rejse, og det er et passende tidspunkt at tilføre nye kompetencer, så vi står med det stærkest mulige hold, siger han.
Meny og Dagrofa Foodservice er stærkere nu
Med Richo Boss i spidsen for Meny, skal Dagrofa nu finde en kædedirektør for købmandskæderne Spar, Min Købmand og Let-Køb.
Ændringerne i toppen betyder desuden, at Kenneth Holmen Pedersen stopper som kædedirektør for Meny i dag - fredag - mens den den hidtidige direktør i Dagrofa Foodservice, Peter Bruun, fratrådte allerede i går. De får pæne ord med på vejen af topchefen.
- Både Dagrofa Foodservice og Meny står stærkere positioneret end tidligere. Jeg vil gerne takke Peter Bruun for den store indsats, han har ydet i Dagrofa Foodservice, hvor han sammen med medarbejderne har løftet Dagrofa Foodservice, så forretningen står et stærkere sted i dag, siger Tomas Pietrangeli
Da Peter Bruun startede i Dagrofa Foodservice, var det lige efter opdagelsen af en voldsom regnskabsfejl, der barberede et trecifret millionbeløb af resultatet.
- Jeg vil også gerne takke Kenneth Holmen Pedersen, som har skabt flotte resultater samt udviklet Meny-konceptet sammen med købmændene og kædens medarbejdere. Kenneth efterlader en kæde i topform, siger Tomas Pietrangeli.
LÆS OGSÅ: Fyret Dagrofa-topchef er klar til at genstarte karrieren
Flere detailnyheder | Gå til forsiden |
Afstemning
Seneste nyheder
Folk måber over genåbningsplan: “Ulogisk” og “indlysende åndssvagt”
Topchef om stor vækst: - Forretningsmodel kan modstå store udsving
Søstrene Grene kan endelig åbne sin hidtil største butik
Genåbning af store butikker: Så få kunder må lukkes ind
Stor fusion: Butikskæde går sammen med førende webshop
Kendt forretningsmand lukker flagskibsbutik i København
Får godkendt opkøb af flere konkurrerende butikker
Store butikker er delvist med i regeringens genåbning af detailhandlen
Seneste afstemninger
Bør det forbydes for dagligvarebutikker at sælge non-food som tøj og elektronik når øvrige specialbutikker er tvangslukket?
Er det en fornuftig beslutning at lukke specialhandlen ned grundet smittespredning?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan endte den samlede Black Friday omsætning i år sammenlignet med 2019?
(Kun primært fysisk butik afstemning) Hvordan forventer du Black Friday omsætningen bliver i år sammenlignet med 2019?
Mest læste nyheder
Seneste nyheder
Folk måber over genåbningsplan: “Ulogisk” og “indlysende åndssvagt”
Topchef om stor vækst: - Forretningsmodel kan modstå store udsving
Søstrene Grene kan endelig åbne sin hidtil største butik
Genåbning af store butikker: Så få kunder må lukkes ind
Stor fusion: Butikskæde går sammen med førende webshop
Seneste blogindlæg
Kære erhvervsminister: her er 5 grunde til at din argumentation om tilladt non-food salg i supermarkeder ikke holder en meter
Kære Mette F & Co.: stop venligst opfordringen til at handle online NU – I skader danske arbejdspladser
Den fysiske butiks største trussel!
6 tips til at gøre din webshop mere brugervenlig
Tobakslov skal være effektiv – men med en højere grad af metodefrihed til detailhandlen