Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Tak til en presset detailhandel"

- Lone Rasmussen, Dansk Erhverv
Læs bloggen her

Dagligvarekoncern køber første eldrevne lastbil

Foto: Superbrugsen



Fredag den 10 juli 2020 kl. 06:00 af: Kristian Holgersen

En stort anlagt klimastrategi får Coop til at teste en tung lastbil uden diesel under hjelmen. Den kan køre 140 kilometer på en tank.

Med egne ord har Coop “verdens måske mest ambitiøse” klimaplan, og når det er tilfældet, er det ikke optimalt at have en stor flåde af tunge lastbiler kørende rundt i hele landet på diesel.

Indtil videre har det været svært at finde et mere bæredygtigt alternativ, men nu har Coop for første gang købt en stor lastbil, hvor motoren kører på el. Den kan klare 140 kilometer på en opladning, skriver dagligvarekoncernen i en pressemeddelesle.

- Vi er i gang med at sætte solceller på tagene af vores butikker og lager, og den strøm, som solen forærer os, skal både bruges til belysningen, varmepumper og nu tester vi den også på tung trafik, siger Nicolaj Boysen. Han er logistikdirektør i Coop.

Hvis testen går som forventet, er der i 2021 planer om levering af yderligere fem-syv eldrevne lastbiler fra mærket Scania.

Mindre larm

Coop har valgt selv at købe lastbilen og stille den til rådighed for transportørerne.

- Den grønne omstilling går for langsomt inden for transportsektoren, så nu har vi valgt selv at gå forrest for at vise, at det kan lade sig gøre og for at sætte skub i udviklingen, siger Nicolaj Boysen.

Med begrænset rækkevidde kommer lastbilen til at dække københavnsområdet, hvor beboerne måske mærker en sidegevinst ved fraværet af en dieselmotor.

- Lastbiler, der kører på el, larmer ikke. Så de tidligere morgenleveringer, hvor man i dag er nødt til at have motoren kørende for at kunne betjene liften, vil kunne gennemføres uden at støje så meget og uden at udlede diselpartikler, siger Jakob Birk, der er direktør for transport og indkøb i Coop Logistik.

LÆS OGSÅ: Coop indfører en personlig klimaberegner



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD