Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"HVILKEN REJSE SENDES DINE KUNDER PÅ? ...og hvem er rejseleder?"

- Michael Friis Møller, Retailrådgiver – Meng & Company
Læs bloggen her

Coronakrisen får burgerkæde til at sadle om





Onsdag den 20 maj 2020 kl. 10:45 af: Kristian Holgersen

Kendt burgerkæde har valgt at skifte kurs. Det nye koncept er udviklet til en ny virkelighed, forklarer medstifter.

Nærmest fra den ene dag til anden forandrede coronakrisen hverdagen for rigtig mange danske forbrugere.

Det har fået burgerkæden Cocks & Cows, som har 10 restauranter med vægt på hovedstadsområdet, til at justere på sit koncept.

- Vi har tænkt på det her før, men krisen var en katalysator for, at vi går en helt ny vej med Cocks and Cows – og det bliver med streetfood, siger Lasse Wiwe i en pressemeddelelse. Han er medstifter og partner i Cocks & Cows.

- Det nye koncept er udviklet til en ny virkelighed, og alle burgere, salater og sides er skabt til at spises ”on-the-go”. Danskerne ønsker stadig at være sammen, hygge sig og spise godt – og det imødekommer vi med det nye restaurantkoncept, siger han.

På Cocks and Cows logo vil der i den nærmeste fremtid stå ’Cocks and Cows Streetfood Pop-up – for safety and pleasure’.

Vil gerne være first movers

Indtil videre er der tale om et midlertidigt kursskifte. Men selvom genåbningen netop har gjort det muligt for restauranterne i kæden at have spisende gæster igen, så kan street food-konceptet på sigt blive en integreret del af virksomheden.

- Konceptet kører sådan set på ubestemt tid. Der er ingen bagkant. Tiderne skifter jo hele tiden i øjeblikket, men hvis der er efterspørgsel på det, passer det jo perfekt til den danske sommervarme, skriver Cocks & Cows i en mail til Detailfolk.

- Det nemme valg er at vente på, at normaliteten vender tilbage - også inden for restaurationsbranchen. Vi vil gerne være first movers inden for branchen, og det kræver, vi tør at tage nogle chancer, selv når vi står med ryggen mod muren, siger Lasse Wiwe.

Cocks & Cows kommer stadig til at have spisende gæster i restauranterne. 

LÆS OGSÅ: Holdet bag nyt pizzakoncept vil ud i hele landet



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD