Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Har du prøvet social selling i din butik eller som digital strategi?"

- Peter Skjold Mogensen, Lektor - Cph Business
Læs bloggen her

Bred tøj-alliance skriver åbent brev til minister





Torsdag den 22 oktober 2020 kl. 06:00 af: Redaktionen

I et åbent brev til miljøministeren taler en alliance med Forbrugerrådet Tænk i spidsen for en national handlingsplan mod tøjspild.

En alliance bestående af virksomheder, forskere, foreninger og organisationer, der er samlet af Forbrugerrådet Tænk, har netop sendt et åbent brev til miljøminister Lea Wermelin (A).

I brevet kalder de 24 underskrivere - blandt andet Salling Group, Dansk Mode og Tekstil, og Folkekirkens Nødhjælp - på en national handlingsplan mod tøjspild.

- Vi er rigtigt glade for at det er lykkedes os at samle en bred og stærk alliance bag denne opfordring, siger Anja Philip. Hun er formand i Forbrugerrådet Tænk.

- Når forbrugere, organisationer, foreninger, tænketanke, forskere og erhvervsliv er enige om, at der er brug for handling, er det et stærkt signal. Vi har nu sendt en appel til miljøministeren, og vi håber at hun vil gå forrest i kampen mod tøjspild ved at sætte sig i spidsen for at vi får en national handlingsplan i Danmark, siger hun.

Alliancen foreslår, at der nedsættes et partnerskab, der skal udarbejde en handlingsplan, der bekæmper tøjspild i alle led i kæden, fra produktion til affald. Overproduktion af tøj skal forebygges blandt andet ved at forlænge levetiden af tøj, mindske destruktionen af usolgt tøj og sørge for bedre håndtering efter af brugt tøj.

Alliancen mod tøjspild består af:

  • Concito
  • Copenhagen Fashion Week
  • Dansk Mode & Textil
  • Den faglige forening Håndværk og Design
  • Fashion Revolution Danmark
  • Global Fashion Agenda
  • Lifestyle & Design Cluster
  • Salling Group A/S
  • Tænketanken Tekstilrevolutionen
  • Blå Kors
  • Folkekirkens Nødhjælp
  • Kirkens Korshær
  • Røde Kors
  • Dansk Affaldsforening
  • Econet A/S
  • David Watson, seniorkonsulent, PlanMiljø ApS
  • Nynne Nørup, cand. polyt, erhvervsph.d. i miljøvurdering af tekstilhåndtering, teknisk rådgiver CTD ApS - Bæredygtig forretningsudvikling
  • AOF
  • Danmarks Biblioteksforening
  • Ingeniørforeningen, formand Thomas Damkjær Petersen
  • Sustain Daily
  • Birgit E. Bonefeld, postdoc, Institut for Ingeniørvidenskab, Aarhus Universitet
  • Else Skjold, Lektor, Ph.d., Det Kongelige Akademi - Arkitektur, Design, Konservering
  • Kerli Kant Hvass, Ph.D., CBS

LÆS OGSÅ: Store danske tøjmærker skriver under på nul destruktion



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD