Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Dagens retail-ligning: VM = UX+UI IRL"

- Stine Grubbe, Rådgiver og Foredragsholder
Læs bloggen her

Boligkæde vinder pris i Las Vegas

Foto: detailfolk.dk



Fredag den 9 august 2019 kl. 10:56 af: Kristian Holgersen

En international prisuddeling har fået øje på dansk boligkæde, som netop har vundet i kategorien for livsstil.

Danske BoConcept kan tage en pris med hjem fra Las Vegas, hvor boligkæden netop er hædret som “Best Lifestyle Franchise of 2019.”

Det skete ved en årlig prisuddeling for franchisevirksomheder, som magasinet Global Franchise Magazine står bag, fremgår det af en pressemeddelelse.

- BoConcepts franchisetagere har opnået succes og stor kundetilfredshed i flere lande verden over. BoConcept har en tilstrækkelig størrelse, hvilket skaber et solidt grundlag for yderligere udvikling og vækst på et internationalt plan, skriver dommerne blandt andet i deres bedømmelse.

Prisuddelingen var en del af International Franchise Associations (IFA) årlige kongres, som BoConcept fremhæver som den største begivenhed inden for franchiseverdenen, når det gælder forretningsudvikling og personlig udvikling.

Lige nu har Coconcept over 300 franchisebutikker i 65 lande.

I årsregnskabet for 2018/19 omsatte BoConcept A/S for 1,1 milliarder kroner. Det var en smule over niveau i forhold til de foregående tre regnskabsår. Bundlinjen lød på 93,6 millioner efter skat.

- Ledelsen forventer at fortsætte væksten - drevet af nye butiksåbninger på globalt plan, fremgår det blandt andet af regnskabet.

LÆS OGSÅ: Møbelkæde startede helt forfra: Nu melder direktøren om fremgang



Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD