Tilmeld detailnyheder     Tip en ven om detailfolk     Cookies     Sitemap     RSS

"Skævvridning: Regeringens hjælpepakke vil øge butiksdøden i bymidterne"

- Dennis Clausager, detailfolk.dk
Læs bloggen her

Bemærkelsesværdig udvikling i antallet af bagerbutikker

Foto: detailfolk.dk



Mandag den 28 oktober 2019 kl. 11:45 - Kilde: DR

Gennem mange år har antallet af bagerbutikker været på retur. Men nu begynder der at komme flere, viser opgørelse.

For første gang i 15 år stiger antallet af bagerudsalg i Danmark, skriver DR.

Ifølge tal fra brancheorganisationen Bager- og Konditormestre i Danmark, så er der lige nu 790 håndværksbagerier, mens der sidste år var 755.

Bagerbranchen har fundet en måde at overkomme konkurrencen fra landets supermarkeder, hvor kunderne kan købe bakeoff-brød.

- Nu ser vi brødet stå tilbage med udgangspunkt i nogle nye værdier, nemlig det gode håndværk, og så har forbrugerne en skepsis over for de industrielle varer, siger Flemming Birch, ekspert i forbrug og detailhandel, til DR.

Da branchen var på sit højeste, lå antallet af bagerudsalg på hele 1.200.

De bedste har overlevet

Ifølge BKD skyldes en del af de senere års mange lukninger også, at nogle bagermestre har manglet evnerne til at udvikle forretningen.

- Tendensen har været den samme i mange år. De bagermestre, der sidder på hænderne, lukker, sagde John Jønsson i en pressemeddelelse tidligere på året. Han er formand for BKD.

- De, der udvikler sortimentet og salgskanalerne samt gentænker den traditionelle bagerforretning, overlever. Bagermesteren skal se sig selv som iværksætter og skal have evner som købmand og personalechef uden at glemme det gode håndværk, fortsætter han.

LÆS OGSÅ: Bagerkæde fik ret: Bundlinjen er begyndt at hæve

Læs hele artiklen på DR


Flere detailnyheder Gå til forsiden




Daglig nyhedsmail:



Del artiklen:








Seneste jobs



detailfolk.dk | A.P Møllers Allé 9A | DK-2791 Dragør | Tlf.: 32 94 20 27 | CVR: 34735832




Tilmeld nyhedsbrev

Få detailnyheder direkte i din indbakke

Tilmeld dig den gratis daglige nyhedsmail og hold dig opdateret om branchen

Fornavn
 
Efternavn
 
 
 
TILMELD